16. september 2018, satte den kvindelige cykelrytter, Denise Mueller-Korenek verdens rekord. Denise Mueller-Korenek opnåede en hastighed på svimlende 295,96 km/t.
Denise Mueller-Korenek med sin modificerede cykel, og specielbygget pacervogn.
Mød også Éric Barone, som i 2017, var verdens hurtigste mand på en cykel.
Med 227,27 km/t tordnede han ned ad en sneklædt bjergside på en specialbygget cykel.
Det vellykede rekordforsøg fandt sted ved Vars Speed-Challenge 2017 på skisportsstedet Hautes-Alpes på Chabrières-pisten i Frankrig. ‘Den røde baron’, som Éric Barone kaldes, har også rekorden i at køre hurtigst ned ad en vulkan. Det kan man da kalde en vovehals.
I Tour de France bliver der også kørt stærkt. Ifølge NRK så har tyske Marcus Burghardt løbsrekorden med 130 kilometer i timen målt i 2018-udgaven af Tour de France.
Norske Alexander Kristoff fra UAE-Team Emirates har været oppe på 146 kilometer i timen i Oman tidligere på året, og det er for stærkt, hvis det står til et par af hans norske Tour de France-kolleger. – Det lyder jo vældig dumt. Så leger du jo med livet, men hver sin smag, siger Amund Grøndahl Jansen, der kører på Jumbo-Visma, til NRK.
– Det lyder jo helt vanvittigt. Jeg forstår ikke, hvordan han har klaret det. 120 kilometer er det hurtigste, jeg er nået op på, siger Odd Christian Eiking fra Wanty-Groupe Gobert.
Kristoff forklarer dog, at hans rekordfart blev sat på en nedkørsel på en firesporet motorvej. – Så får man ikke samme fart-følelse. Det er mere skummelt, når man kører 70 kilometer i timen ned ad veje med mange sving og suser forbi træer. så har jeg hjertet oppe i halsen, men det er ikke sket i årets Tour endnu, siger Kristoff. Som andre ryttere ser man ham ofte sætte sig lavt på sin cykel og bøje sig mod styret for at mindske luftmodstanden. – Du skal være meget koncentreret, som jeg også er. Så jeg tænker ikke over det, men hvis der dukker uforudsete ting op som tilskuere eller dyr, så kan det være lidt skummelt i sving, der knækker, hvor du ikke ser udgangen, siger Kristoff.
Hurtigste gennemsnitfart i hele Tour de Francehistorien er i 2022! Hvor de 3350km blev kørt med en gennemsnitsfart på 42,106km/t
Sprinterne i World touren er nok dem der opnår højeste hastigheder ved egen kraft! Det kunne umiddelbart ligne endnu en dag på kontoret for et professionelt cykelfelt, da etapeløbet Tour of Pologne nåede målstregen i Katowice en søndag i august 2019. Et samlet felt stormede mod mål, og vinderen blev den sprinter, der havde fundet det rigtige gear, den rigtige timing og den perfekte position på det rigtige tidspunkt. I dette tilfælde slovenske Luka Mezgec fra Michelton-Scott-holdet. Og det gik stærkt, som det jo gør. Live-billederne viste, at det gik rigtigt stærkt.
Men at Mezgec nåede over 80 kilometer i timen, da han buldrede over målstregen, kom vist bag på selv ham. Helt præcist blev han målt til 82 kilometer i timen, ja faktisk en sjat mere.
Underlag: Strandsand, sten, rullesten, store sten, vand, mose, grusvej, natursti og en meget lille del asfalt.
Løbet er rangeret i ITRA (International Trail-Running Association)
Den 16. maj 2021 løb jeg over målstregen som vinder af Fyn Ultra, Non stop 350 km.
Fyn Ultra er et internationalt rangeret ultra-trailløb, som er rangeret i ITRA ”International Trail Running Association” Alene for at gennemføre løbet, bliver man krediteret 6 ITRA-point, som er det højst opnåelige point-tal der kan opnås. Fyn Ultra er et løb der foregår ved at løbe i vandkanten hele Fyn rundt. Det er et løb, hvor ikke bare distancen er en udfordring. Den virkelige udfordring ligger i terrænet der løbes i.
Det at løbe størstedelen af distancen i sand og små sten, samt at forcere store stensætninger kravlende. Mange kilometer klinter med væltede træer, der lige ledes skal forceres kravlende på stranden eller i vandet. Vandpassager hvor der skal svømmes eller passeres løbene/gående og sumpområder, hvor man synker i til knæene. Man skal navigere i disse forhold om natten, hvor man samtidig er i krise på grund af manglende søvn og en umådelig udmattelse i hele kroppen. Det er i korte træk, hvad Fyn Ultra, Non stop 350km handler om!
Det er et løbeevent, det er en konkurrence, hvor du ikke skal koncentrere dig om dine konkurrenter! Men om din egen overlevelse i terrænet. Din største modstander i denne konkurrence er dig selv og naturens elementer ”terrænet, vejret, mørket, udmattelsen, smerten og dine egne psykiske kriser du skal overleve”.
Løbet har været afviklet 4 gange og i alt har der været 12 deltagere fordelt på de 4 gange. Der har været tilmeldt flere end de 12 deltagere! Men, hver gang er der deltagere som springer fra i sidste øjeblik. Ud af de 12 deltagere, er der kun 3 deltagere der har gennemført løbet.
Man skal godkendes af løbsledelsen for at få lov til at deltage. Efter man har tilmeldt sig, kommer man til en personlig samtale, hvor man skal kunne dokumentere at man er sund og rask og i god form, i form af et medical-certifikat. Man skal svare på en del spørgsmål omkring, hvorfor man mener man kan klare et løb af denne kaliber og forklare hvad man vil gøre i forskellige situationer i løbet. Man skal fortælle om andre ultra-trailløb man har løbet.
Når man er godkendt, for man en udstyrs-liste med godkendt udstyr man skal vise og have godkendt inden start. Udstyrs-listen ser cirka således ud: Løberygsæk med forbinding, nødfløjte, folietæppe, 1 ½ liter vand og kulhydrater, vind og vandtæt tøj der kan dække hele kroppen, navigationsudstyr, telefon, pandelampe og ekstra batterier til udstyret, og poser der kan forsegle det elektroniske udstyr mod vand. Der er cirka 3 til 4 kilo udstyr.
Jeg vandt løbet hvor vi var det største deltagerantal! Nemlig 4 deltagere og kun en kom i mål. Så det er ikke mange der kommer igennem. Jeg kom igennem på 108 timer og 39 minutter. Løbsrekorden er 96 timer. Dertil hører, at jeg løb 25,4km for langt! Og hvordan kan man løbe forlangt? Ja når man er i søvnunderskud, så laver man fejl. Jeg løb og fumlede i min rygsæk efter min madpakke og løb ud af en tange, hvor jeg skulle have drejet af. Næste gang jeg løb forkert var om natten, hvor jeg skulle forcere et sumpområde og havde travlt med! Både at navigere og hive mig selv op af sumpen. En anden gang passerede jeg et stort område med vand og høje siv, hvor jeg så ikke kunne holde fart, og navigationen kunne så ikke finde ud af, hvad retning jeg bevægede mig i.
Nogen vil sikkert spørge, kan man virkelig løbe 350 kilometer? Svaret er! At det kan man ikke. Af de første 107 kilometer løb jeg cirka de 70 kilometer. Stykkerne hvor jeg ikke løber kommer helt automatisk. Sumpområderne passerer man typisk gående eller i nogle tilfælde nærmest kravlende. Områder med meget store sten er i mange tilfælde ligeså kravlende. Nogle vandpassager er enten svømmende eller gående. Nogle områder er sandet så løst, at det ikke giver mening at løbe! Men alle de steder, hvor sandet er lidt vådt, eller hvor der er nogenlunde med sten der ligger godt, eller der er lidt sti, mark eller grusvej bliver der løbet. Der bliver ligeledes løbet ved havne-anlæg, hvor man passerer havnen inden om. Da jeg nåede cirka over de 150 kilometer, løb jeg mindre og mindre, selv på de gode stykker. Men for at man kan have tid til at få tanket rygsækken op med væske og noget at spise, batterier, tørt tøj og måske lidt nye forbindinger, samt nogle gange i løbet turen sov jeg nogle få timer, ligesom jeg skiftede sko og strømper fire gange, og et par toiletbesøg! Hvis man indregner den tid i det samlede tidsregnskab! Så er man nødt til at løbe, hvor der kan løbes! Og hvor der overhovedet kan findes energi til at løbe. Men til svaret om man kan løbe 350 kilometer? Selv om man fik rettet vejen ud og fik jævnt underlag vil det ikke kunne lade sig gøre at løbe konstant i 350 kilometer. At løbet er non stop, betyder at tiden ikke stopper og at du ikke forlader ruten.
Hvad er omkostningerne ved sådan et løb? Vil mange sikkert spørge. Ved at man løber på skiftevis store og små sten og glatte sten der ligger i vandet, er anklerne udfordret med store vrid, hvor fødderne er i ”mere end” yderstilling i rigtig mange kilometer, hvilket resulterer i forstrukne ledbånd ”lig med forstuvninger” Rigtigt mange gange sparker man tå-snuerne ind i de store sten, hvilket gør at man mister neglene på nogle af tæerne. På grund af det hårde psykiske pres og manglende søvn, lider man af hukommelsestab nogle uger efter sådan et løb. Og hvorfor udsætter man sig så, for sådan et noget? Et eventyr er at opdage nye ting! For mig er det et eventyr at finde ud af, hvor ligger mine fysiske grænser! Og aller vigtigst, hvor ligger mine psykiske grænser, hvor langt kan jeg drive mig selv, hvad er menneskeligt muligt, hvad er muligt i en alder af 63 år. Jeg er ligeledes støttet af Klinikken Munkebo, som består af Kiropraktorer, Fysioterapeuter og læger som også er interesseret i, hvad der sker med kroppen under disse belastninger, hvor hurtigt heler kroppen og hvordan kan man træne kroppen op til disse udfordringer.
For lige at nævne noget af det væsenligste udstyr jeg brugte:
4 par Hoka sko, Speedgoat 4 Læs fordelene under fanen Udstyr
4 par strømper fra Pro Touch, Model: Tech Wool Running Strømpen sidder tæt og er meget strækbar, som betyder at den ikke glider på huden og udvikler varme, som betyder at den mindsker chancen for vabler. Den har en hæl og tåboks, hvor der et ekstra tykt lag stof, som gør at der er ekstra stødabsorbering når du rammer en sten med tåspidsen, samt akilleshælen er beskyttet ekstra mod hælkappen på skoen. Strømpen er ligeledes utrolig åndbar.
2 par lange løbetighst fra Fusion, Model: FusionHot For at minimere tid til tøjskift, valgte jeg tøj der kunne klare alt slags vejr. For buksernes vedkommende faldt valget derfor på FusionHot som er tights der ikke føles kraftige og usmidige. De er varme når der er behov for det. De tørre hurtigt efter et regnskyl, og utroligt nok, er de ikke for varme når solen skinner. Samtidigt kan de tåle at man løber igennem brombærkrat og andre forhindringer, uden at blive revet i stykker.
1 par gaiters fra Montane, Model: Endurance Pro Denne model er i vandtæt GoreTex og er utrolig skidstærk. Den er hurtig at, af og påmontere ved skoskifte og man er virkelig godt beskyttet mod brombærkrat og andet. Endurance Pro er en lang model, den sidder tæt på knæene, som betyder at ligemeget, hvad du bevæger dig igennem, så er du maksimalt beskyttet. Du er garenteret at du ikke har sand og småsten i skoene, der gør at du skal stoppe og tømme sko , hvert andet øjeblik.
Ovenstående er det udstyr som jeg prioriterer højest at have styr på! Da det er fødderne der for alvor kan sætte en kæp i hjulet for gennemførelsen af dette løb. Det betyder ikke, at resten af udstyret ikke skal prioriteres højt. På overkroppen bruger jeg lag-princippet. Inderst bruger jeg en svedtransporterende kortærmet trøje, og uden på den en langærmet isolerende trøje. Hvis nødvendigt! Ydetligere en vindtæt jakke og hvis det regner en vandtæt skaljakke med hætte, så man kan lukke helt tæt for vand og vindstøj. Jeg bruger også en kasket med foldeskygge der beskytter mod solen og som er let at pakke væk når man ikke bruger den. Handsker har jeg også med, så man kan fjerne brombærkrat og lignende, samt beskyttet mod kulde. En halsedisse er også med på turen. Rygsækken jeg bruger til disse lange løb er en Salomon løberygsæk Model: Skin Pro 15 Set. Den rummer 15 liter bagage, den har masser af rum-opdelinger og er delvis vandtæt. Der er masser af stropper med justerings muligheder, så den ikke hænger og slasker. Der er opbevaringsmugligheder for vandrestave. 15 liter kan virke som en stor løberygsæk! Men når du har 15 liter skal du ikke bruge tid på at tømme hele rygsækken, for at komme til det der ligger nederst, så er der plads til, at du kan åbne et rum og se hvor det er det du skal bruge.
Det var lidt om udstyret jeg benytter mig af.
Den 17. til 21. maj 2023 løber jeg igen Fyn Ultra 350km, Non stop. Man kan følge løbet på Facebook-profilen: EuropeUltra Jeg vil denne gang forsøge at sætte ny løbsrekord. Rekorden er på 96 timer og blev sat, hvor jeg var coachs for vinderen. Ved at være coachs kunne jeg rette alle de fejl jeg lavede i mit løb. Under vejs i min coaching kunne jeg se nogle teknikker jeg vil forfine og nogle ting jeg vil have fordel af at gøre anderledes. Så derfor har jeg en tro på, at jeg kan cutte en stor del tid af mine 108 timer, som jeg brugte sidste gang.
Efter at have været storforbruger af Salomon Speedcross3ogSalomon S-LAB SENSE 4 ULTRA SG, hvorder var god plads i forfoden, et fantastisk greb i alt terræn og virkelig slidstærke, både i sål og overdel, et fantastisk snøresystem. En sko jeg aldrig havde troet jeg skulle komme ud af igen! Men en gammel skade med en skævhed i den nederste del af lænderyggen brød frem igen. Det gav så store problemer, at jeg var tæt på at opgive løbekarrieren. Klinikken Munkebo foreslog at prøve et sko-skifte. Jeg prøvede mange ”for mig” nye sko-mærker og modeller. Jeg prøvede blandt andet nogle modeller af La Sportiva og blev fuldstændig forelsket i deres model: Bushido. La Sportiva Bushido var ligesom, at få dejlige bløde sutsko på, de sidder som er de støbt rundt om foden, de har en god stødabsorbering og de har et fantastisk greb i alt terræn. Det skulle vise sig! At det at de sad så godt rundt om hele foden gjorde, at jeg manglede noget plads omkring forfoden ”tåboksen” som gjorde at jeg fik problemer med en nedfalden forfod, som jeg lider af indimellem. det begyndte at blive et større og større problem. Nu var karrieren tæt på at blive afsluttet før tid! Så læste jeg en artikel med et af mine store trailløber-idoler, som også havde problemer og havde skiftet til Hoka One One. Det næste stykke tid brugte jeg på at læse alverdens artikler om Hoka´s fortrinligheder. Jeg fandt frem til at Hoka Speedgoat var den mest stødabsorberende trail-sko de havde på programmet ”Dem måtte jeg prøve”. Hoka Speedgoat havde samme bløde sutsko fornemmelse som La Sportive Bushido, en endnu bedre stødabsorbering end La Sportive Bushido og Salomon, et greb i alt terræn ligesom, både Salomon og La Sportiva. Og selv om den sidder dejligt tæt til foden ligesom La Sportiva, er der den dejlige gode plads i tåboksen ligesom i Salomon S-LAB. Hvor La Sportiva og Salomon er trail-racersko, hvor der er beskyttelse indbygget i sålen, for at beskytte dig mod skarpe sten og genstande du møder i terrænet, er Hoka Speedgoat en flyder der har en tykkelse sål der gør at skarpe sten og genstande aldrig når igennem sålen, inden du er videre. Du mærker simpelthen aldrig noget op i foden. Før i tiden når man snakkede trail-sko, snakkede man altid om minimalist-sko, at der skulle være så tyndsål som muligt, at skoen skulle sidde så tæt som muligt, for at få en god føling med terrænet. Hoka One One ændrede denne devise! De viste vejen til en ny opfattelse af, at man kan kombinere stor komfort og føling med terrænet. Hoka reddede i hver tilfælde min løbekarriere. Jeg startede med Hoka Speedgoat2 og løber nu i Speedgoat4. 16. maj 2021 løb jeg over målstregen i Fyn Ultra 350km Non stop, som eneste fuldførende! Og dermed som vinder af løbet. Fyn Ultra er et løb på 350km. Man kunne fristes til at tro, at det er distancen der er værst her, ”men det er det ikke” i dette løb er det terrænet der er den største udfordring. Man løber i vandkanten rundt om Fyn. Det vil sige man løber i sand, man løber i vandet og igennem store dybe og brede vandudløb, og man løber på småsten, store og glatte sten, man løber på skarpe sten og genstande, man løber igennem sumpområder, hvor du skal trække skoene ud af pløre og så få fodfæste igen. Her var mine Hoka virkelig en god investering. Jeg havde tre par Hoka Speedgoat4 med, som jeg skiftede imellem. Jeg kan derfor kun anbefale Hoka Speedgoat4 til lange og krævende løb. Eller eksempelvis, hvis man har problemer med nedfalden forfod, hvad faktisk forbavsende mange løbere har, samt til løbere med rygproblemer. Og så lige lidt detaljer om Hoka Speedgoat4 Neutral trailsko til lange ture. 32 mm EVA mellemsål. 5 mm knopper. Drop: 4 mm. Vægt: 306 gram Og så fås den i 7 farver.
Speedgoat 4, 0 kilometers løbSpeedgoat 4, efter 250 kilometers løb. Lidt slid på hæl og midt forfod.Speedgoat 4, efter 683,5 kilometers løb. Lidt slid på hæl og midt forfor og lidt slid på overdel ved storetå.Speedgoat 4, efter 942,3 kilometers løb. En del slid på hæl og lidt på midt forfor og meget slid på overdel ved storetå.
Eneste minus ved Speedgoat 4 er, at de har samme svaghed som mange andre løbesko også har! Nemlig at der slides hul på overdelen ved storetæerne. Den tidligere model, Speedgoat 2 havde en overdel med en tynd gummibelægning over tæerne, der gjorde at man ikke sled hul over storetæerne.
Ellers vil jeg sige at det er den bedste sko jeg nogen sinde har haft.
Hvis du bare vil køre motionscykelløb, kan du deltage i et hvilket som helst motionscykelløb. Som motions-cykelrytter er der ikke krav om medlemskab af en klub, eller krav om licens. Du tilmelder dig, du betaler et startgebyr! Og så kører du det motionsløb du har lyst til.
Vil du derimod gerne kåres som eksempelvis fynsmester, danmarksmester, nordiskmester eller verdensmester! Så skal du både være medlem af en klub og have licens.
Cykelklubber har mange formål. Nogle klubber kører udelukkende på motionsplan og har til formål at prioriterer motionscykling og socialt samvær og ønsker ikke at være medlem af Danmarks Cykle Union (DCU).
I Danmarks Cykle Union har man to klubkategorier:
Basisklub Her kan rytterne tegne et Motionslicens
Eliteklub Her kan rytterne tegne licens til alle klasser, samt et udelukkende motionslicens.
Klasseopdeling Senior Herre: A, B, C og D Dame: A, B, C og D
Klasse U19 (Ungdom) Master 40, 50, 60 og 70 U17, 15, 13 og 11 (Ungdom)
Nogle klubber prioriterer eliteamatør-ryttere og professionelle ryttere.
Cykelklubber der tilbyder licens, er alle organiseret under Danmarks Cykle Union (DCU) Når man har licens! Erhverver man sig point, i de konkurrencer man deltager i. Med disse point rangerer man sig i forhold til andre ryttere ved at rykke op eller ned i de forskellige klasser. En eliteklub kan være moderklub for et team. Rytterne der kører på et team er som regel den absolutte elite.
Klubforpligtelser
Motionsklubber der ikke er medlem af Danmarks Cykle Union (DCU) har kun de forpligtelser der er vedtaget i den enkelte klub.
Når man er medlem af en klub under Danmarks Cykle Union (DCU) har man de forpligtelser der er under Danmarks Cykle Union (DCU). For eksempel er der regler for, hvornår man kan lave klubskifte til en anden klub, hvilket tøj man må bære i konkurrenceøje med. Der er regionale regler og nationale regler der skal følges, men de nationale regler ”DCU´s regler” står altid øverst.
Hvad er en eliteudøver? Cykelryttere der blive udtaget til løb i DCU-regi og professionelle ryttere er vel selvskrevet til at være elitecykelryttere? Men hvis en cykelrytter deltager i store internationale konkurrencer og placerer sig blandt de bedste, må man vel betragtes som elite-rytter? Uanset amatør-licens eller professionel kontrakt.
Professionel Sport Indtil ca. 1980 var professionalisme inden for idræt kun sparsomt udbredt i Danmark. Bortset fra ganske få professionelle, især inden for boksning, cykling, heste- og motorsport, var idrætten helt domineret af amatør-idræt.
”Hvem husker ikke Tom Bogs og Ole Ritter”
Udviklingen af den professionelle idræt tog især fart efter indførelsen af betalt fodbold i 1978, og efter at den olympiske bevægelse havde tilladt professionelle udøvere fra og med OL i Seoul 1988 Professionel idræt er nu tilladt i alle Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund, men skal organisatorisk holdes adskilt fra amatøridrætten, der stadigvæk omfatter langt den største del af dansk idræt.
Hvad vil det sige at være professionel atlet?
Som professionel har du en kontrakt med en klub et team eller en sponsor som betaler din løn.
At være professionel sportsmand eller -kvinde kan sammenlignes med at være selvstændig erhvervsdrivende. Ud over at dyrke sin idrætsgren skal den professionelle somme tider løse en række forretningsmæssige opgaver, fx forhandlinger med sponsorer, reklamefirmaer, sportsklubber og arrangører. I andre tilfælde er sportsudøveren ansat af en klub, som udbetaler løn og forhandler økonomi med sponsorer.
Team Danmark varetager den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark, blandt andet også de professionelle sportsudøvere, og skal sikre, at eliteidrætten sker på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. Team Danmark giver penge samt trænings- og konsulentbistand til elitesportsfolk.
Gennemsnitlig indtægt pr. måned er i 2018 = 46.734 kr. (Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv)
Kilde: Danmarks Statistik
Indtægten for en professionel varierer meget, og den afhænger både af sportsgren og individuelt talent. Jo mere succesrig man er, jo mere tjener man som regel også. Som hovedregel gælder, at kun de færreste og største stjerner tjener rigtig mange penge.
Indtægten består ofte af en fast løn, som udbetales af den klub, man har kontrakt med. Desuden kan den bestå af honorar for at deltage i stævner, de såkaldte startpenge, og af præmiebeløb for vundne konkurrencer.
Reklame- og sponsorkontrakter giver også indtægter i form af kontante beløb og betaling af udstyr, beklædning, forsikring, bil samt rejser og træningsophold.
En professionel kontrakt kan også indebære sikring af en række andre sociale goder, fx en opsparing, der kan anvendes til uddannelse eller til etablering af egen virksomhed, når karrieren er slut.
Ved alle licensløb er der faste regler for klubtøj, faste regler for cyklens geometri! Og i nogle løb er der også regler for cyklens mindste vægt. Der er regler for forplejning og for modtagelse af service og regler for selve kørslen i løbet.
I motionscykelløb er det som regel kun færdselsreglerne man skal overholde og at cyklen overholder færdselsloven.
Underlag: Strandsand, sten, rullesten, store sten, vand, mose, grusvej, natursti og en meget lille del asfalt.
Løbet er rangeret i ITRA (International Trail-Running Association)
Hvis du syntes! Det er hårdt at gå en tur på stranden? på grund af det løse sand og rullesten der gør, at det er svært at få ordenligt fodfæste. Skarpe sten der kan mærkes, selv gennem de bedste skosåler! Kunne du så forestille dig dette underlag, tillagt løb i vand med tang og glatte sten og et stykke mark med sump, hvor du ryger i til knæene! Og så over en strækning på 63 kilometer? Det er hvad Soltice63 består af.
En hård omgang! Men et af de fedeste ultra-løb jeg har løbet, en helt igennem fed oplevelse. Kl. 08.00 gik starten for de 17 deltagere der var til start. God information før start, god forplejning, god stemning og flot rute hele vejen igennem. Det var en af sommerens varmeste dage, og med rutens beskaffenhed, er der ingen tvivl om, at det var et meget krævende løb.
Selv om man i princippet kunne løbe med den ene fod i vandkanten, var navigation et must! I dette løb. “hvad du også bliver informeret om i løbsinfo, og inden start” Et sted skal du henover et sumpområde og i slutningen af løbet, løber du væk fra stranden og ind i landet, for at komme ind til målområdet. Her er det nødvendigt med navigationsudstyr.
Nogen gange kunne man godt blive i tvivl om! Om navigationsudstyret virkede? Man kunne virkelig blive i tvivl om nogle passager! Mener arrangøren virkelig at man skal over dette sumpområde? Eller er det virkelig meningen at man skal passere et vandløb af denne karakter? osv. osv. Og ja! Morten Grundsøe mener det virkelig, når han siger, at det bliver en hård tur, men det bliver også en oplevelse vi kan tænke tilbage på.
Som han siger! Den ene fod i vandkanten. Og så er der bare Dig og naturen, at du skal forholde dig til.
For mit vedkommende gav det virkelig mening, hvad Morten Grundsøe havde sagt. Selv om der i princippet var 16 konkurrenter! Så kom jeg aldrig til at tænke på de andre deltagere som konkurrenter eller modstandere. Hvis jeg havde en modstander? Så var det mig selv. Naturen kunne jo aldrig blive en modstander, men et element jeg skulle forholde mig til. “Det er Solstice63“
17 atleter startede ud sammen på få kilometer stier, inden vi satte foden i vandkanten. Efter kort tid i det løse sand, blev vi spredt i mindre grupper. Efter yderligere nogle kilometer var vi spredt i endnu mindre grupper og enkelte løb solo. På den måde lignede det andre Ultra trail-løb! Men så hørte ligheden også op.
Alle jeg snakkede med var enige om, at dette løb var anderledes. Det var hårdt, det var ubarmhjertigt, men det var smukt.
Det var som om Morten Grundsøe havde gjort alt for at gøre det djævelsk hårdt. Det var ligesom om, at man kunne mærke jægersoldaten i denne ubarmhjertige rute. Ja! Jeg følte mig lidt som en en jægersoldat, der skulle overleve og nå mit mål. Virkelig en fed fornemmelse. En fed fornemmelse at blive i et med naturen og overleve. Det var det ruten lagde op til. Selv om tiden var sekundær, fordi du får 2 Itra-point bare for at fuldføre, så kan jeg da godt nævne, at jeg brugte 10 timer og 56 minutter på de 63 kilometer.
Jeg løb i Hoka One One Speedgoat 4, hvilket var et godt valg til dette løb. Disse sko har en så tyk sål, at de beskytter rigtigt godt mod de skarpe sten. Det eneste jeg har fortrudt er, at jeg ikke brugte de to bagerste snørrehuller, så foden bliver trukket helt tilbage i skoen. Resultatet af, ikke at komme så langt tilbage i skoen, var fire sorte negle der faldt af efter et par dage 🙁 Jeg kan på det varmeste anbefale gaitere til skoene! Det havde jeg ikke! Men jeg havde masser af sand og småsten i skoene.
Jeg kan kun på det varmeste anbefale dette løb. Det kan være vi ses på stregen til næste år?
Underlag: Klippe, sten, rullesten, store sten, sne, vandløb, jord, grusvej, markvej, natursti og en lille del asfalt.
FOUR COUNTRIES, TWO RUNNERS, ONE WEEK – THE DREAM! Sådan promoverer Plan B deres event, Trans Alpine Run
Et etapeløb over syv dage, hvor der er to løbere om at nå et fælles resultat. De to løbere må ikke på noget tidspunkt være længere end tre minutter fra hinanden – og begge løbere skal inden for tidsgrænsen komme samlet til hvert tjekpoint, ligesom man også indenfor tidsgrænsen skal løbe i mål samlet, på hver etape . Trans Alpine Run er et etapeløb, hvor man starter i Tyskland, løber igennem Østrig og Schweiz og løber i mål i Italien.
I 2017 udgaven var vi to hold fra Thorø Huse på Fyn.
Hold THOROHUSE Q: Dorthe Jensen og Lone Storm Larsen. – Hold THOROHUSE M: Hilmer Storm og John Jensen
I Ultra Trail-løb kan alt ske! Ultra Trail-løb i bjergene er altid uforudsigelige. Nogle gange bliver ruten ændret dagen før start, nogle gange! Lige før start og nogle gange mit i løbet. Ændringer af ruten kommer som regel på grund af: for store mængder sne, sneskred eller uvejr i højderne.
Trans Alpine Run 2017 udgaven var heller ikke nogen undtagelse. Oprindeligt skulle den samlede distance have været 263,8 km og 15.463 højdemeter. Men på vores Garmin ure kunne vi registrere 288 km og 16.800 højdemeter. Det var heller ikke nogen overraskelse! Når speakeren om aftenen til pasta partyet, præsenterede ændringer til næste dags rute.
Efter vi havde tilmeldt os var vi til et arrangement i Multi Atleten i Odense. Her kunne man møde Ultra Trail-løberen Thomas Steenberg-Hansen
Den dedikerede Ultra Trail-løber og landsholdsløber Thomas Steenberg-Hansen
Thomas Steenberg var sponsoreret af en del af de produkter som blev solgt i Multi Atleten. Han var til stede i Multi Atleten for at præsentere disse produkter for sin sponsor, samt for at publikum kunne møde ham og høre om hans bedrifter. Han fortalte at han havde deltaget i Trans Alpine Run og at det var et af de hårdeste løb han havde løbet. Nu var chancen der, for at høre lidt om, hvad vi skulle udsættes for! Thomas Steenberg fortalte at han havde vundet en af etaperne og at det var et af de hårdeste og udmarvende løb han havde løbet. Han syntes det var meget modigt, at vi “i vores alder” havde tilmeldt os dette løb. Vi fik en masse gode tips om påklædning og brug af udstyr. Da vi skulle til at investere i nogle meget dyre regnjakker, fortalte han at han bare brugte nogle engangs-regnslag, som ikke fyldte eller vejede ret meget. Dem havde han på, hvis det regnede når man stod ved startstregen og ventede på startskuddet. Og når han havde løbet, så han havde fået varmen tog han den af, krøllede den sammen og kom den i lommen.
Han fortalte at lige meget, hvor mange tips man for, lige meget, hvor meget man forbereder sig! Så bliver man overrasket på grund af, at løbet ændre karakter hele tiden. Vi gjorde stort brug af hans tips, hvilket vi nødig ville have været foruden, og han havde ret! Der kom situationer vi ikke var, eller kunne have forberedt os på.
Jeg vil nøjes med, at for tælle om en enkelt af etaperne! Så i kan danne jer et billede af, hvad det handler om.
Vækkeuret ringer! Klokken er 06.00. Trætheden fra gårdsdagens strabadser mærkes tydeligt. Vi står op og tager løbetøjet på, nogle skal lige have vabelplaster på, andre en forbinding, pakker rejsetasken og bærer den ned til hoveddøren, så løbsarrangørerne kan hente den, for at bringe den frem til næste hotel, hvor byen er vært for mål på denne etape og start for næste etape. Efter at have placeret rejsetasken går vi til morgenmaden. Det ses tydeligt at de andre deltagere også er mærket af strabadserne fra dagen før. Nogle halter når de henter næste portion, nogle skovler morgenmad ind, andre har ingen appetit, nogle joker lidt, andre siger ikke et kuk. Der er ingen tvivl! Der er træthed at sporer.
Starten går klokken 07.30, alle strækker toiletbesøget til det sidste, der er lidt stres på! Alle skal på toilettet lige før start, men alle toiletter er optaget. Efter lang kø ved toiletterne og direkte til indskrivning og tjek af udstyr er man klar til start. Al stressen har gjort at man næsten har glemt gårsdagens træthed. Nu buldre det derudad i højtalerne med opmuntrende speakerstemmer, så kommer nedtællingen til start og så buldre det derudad i højtalerne med Highway to Hell med AC/DC som blev spillet hver dag ved start! Så er man tændt og har glemt alt om træthed.
Det små regnede ved start, så engangsregnslagene var kommet på. Der var ikke løbet ret lang tid, så skulle engangsregnslagene af igen! For nu var man ved at koge over, inden under de regnslag. Vi var knapt kommet ud af byen inden den første stigning kom, en moderat stigning der lidt efter lidt tog til i stigningsprocent. Stigningen gik op igennem skov med regulære vandløb som man passerede over små broer og planker, og så var der sporet vi løb/gik i, der var omdannet til vandløb i dagens anledning. Med mudder og glatte sten der skulle forceres, var det en opgave der krævede balance og firehjulstrækket slået til. ( Firehjulstræk = Et par grov-sålede sko og vandrestave;-)
Efter at have forceret første stigning “15 km og 2.791 højdemeter” gik det endelig ned ad i 6 km til 2.306 meters højde. Man tænker at nu bliver det let! Men nej. Det er faktisk svært og hårdt at løbe ned ad i bjergene. Det kræver total opmærksomhed at lande efter et afsæt. Klippestykker af forskellig størrelse der er spidse, kantede, flade eller runde, store og små sten der måske ruller eller ikke ruller? Klippestykker og sten der er glatte. Ting der gør at du hele tiden skal reagere på et splitsekund. Det er hårdt arbejde for hjernen og for den forreste del af lårmusklen, lægmusklen og ikke mindst er dine fodled på overarbejde.
Men efter et godt og solidt nedløb kunne vi så begynde næste stigning, hvor vi løb 11,5 km for at ende i 3.138 meters højde. Først op gennem et tæt og fugtigt stykke skov, i 26 grader varme. Så et lille nedløb på ca. en kilometer og så ud på åbent stykke, hvor man bare kunne se konkurrenterne i små grupper og en stigning så lang. Alle bare gik deropad, alle havde gang i stavene, nogle få prøvede at sætte i løb! Men opgav hurtigt. Hvis man prøvede at løbe, havde det samme effekt som, at tage to skridt og falde et skridt tilbage.
Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde en force på de her lange stigninger! Det at vi kunne køre et højt jævnt tempo med god hjælp fra stavene. Det gjorde at vi kunne æde konkurrenterne op bag fra, en efter en og skaffe os en fornuftig placering, både på etapen, men også i det samlede resultat. Vores svaghed var helt sikker på de kraftigste og korte stigninger og nedløbene, hvor vi satte tid til.
På det lange åbne stykke på anden stigning, blæste det mere og mere, jo længere vi kom op ad bjerget. Da der manglede cirka 2 km havde vi virkeligt svært ved at holde varmen, trods vi havde taget alt hvad vi havde af tøj på og trods, at vi arbejdede på højtryk for at holde fart. Endelig nåede vi toppen og de 3.138 meter og nu gik det ned ad til mål. Den første kilometer nedad var i sne, derefter gik det over i pløre i et par kilometer! Og det var så pløret at det var værre at få fodfæste end det var i sneen. Sneen var kold og glat, pløret var beskidt og glat.
Fra toppen af anden stigning, havde vi fra 3.138 meters højde til 2.200 meters højde i mål, 15 km nedløb. En etape på 47,32 km og en arbejdsdag på 10 timer og 42 minutter og 42 sekunder. Denne etape var en lille smule længere end de andre etaper, men ellers en typisk etape. Og dem var der syv af :-/
Efter sådan en lang dag på kontoret som vi sagde 😉 Så trænger man til øl.Dorthe og Lone ville hellere have en tatovering, efter sådan en lang dag på kontoret?
Samlet resultat for de syv etaper: 288 km og 16.800 højdemeter, tidsforbrug 61 timer 1 minut og 00,3 sekund I klassen Senior Master Men, nummer 27 ud af 34 hold Af alle deltagende hold, nummer 163 ud af 283
Kategorien Senior Master Men, er en klasse, hvor to løbere tilsammen skal være over 100 år. John og jeg var begge 58 år, så vi klarede kravene til denne kategori fint. Det viste sig faktisk at denne kategori af gamle mænd, klarede sig utroligt godt i kampen med de unge løbere.
Dorthe og Lone løb i kategorien Senior Master Women. Dorthe og Lone var så uheldige at de på 4. etape, “sammen med resten af feltet” blev stoppet ved det anden sidste tjekpoint, før et bjergpas i 3.138 meters højde! Der var blevet uvejr og politiet stoppede al adgang til passet. Det betød at Dorthe, Lone og resten af feltet i princippet og officielt udgik af løbet denne dag. De blev hentet og kørt til målområdet. Dorthe, Lone og et par stykker flere fik lov at stille til start næste dag! Men uden at kunne opnå placering på resten af etaperne og selvfølgelig i det samlede resultat.
Trans Alpine Run som arrangement kan kun anbefales. God information, god service, en fantastisk logistik, fantastisk flotte og gode ruter. Et helt igennem godt og gennemført arrangement. Der er ingen tvivl om, at hvis jeg kan finde en makker der kan holde mig ud, så skal jeg løbe dette løb igen.
Skrevet af: Hilmer Storm Løbet af: Dorthe, Lone, John og Hilmer
Underlag: jord, grusvej, markvej, natursti og en lille smule asfalt
LØB PÅ SMALLE SKOVSTIER OG OP OG NED AD SKRÆNTER I DE VIDUNDERLIGE SYD FYNSKE ALPER
Alt sammen i den flotte natur i Svanninge Bakker tæt på Faaborg. I samarbejde med den Odense-baserede trailløbe-klub Trail Running Denmark arrangeredes dette års trail run, der bød på en fantastisk naturoplevelse. Der var distancer for næsten alle! Kun de rigtig lange distancer manglede. Alle distancer var spækket med naturens udfordringer, hvor løbeteknikken kunne komme på prøve, når der konstant skiftes retning på smalle stier, samt ikke mindst klare de mange stigninger og højdemetre. Distancerne 7 km og 14 km startede ude i terrænet, men havde mål på kanten af Øhavet på den hyggelige og smukke stævneplads, der danner ramme om hele Outdoor Sydfyn. Her var der mulighed for en dukkert efter en svedig, hård og mudret tur i skoven.
Distancen på 25 og 50 km startede samtidig på den fælles stævneplads ved Havnebadet på kanten af Det Sydfynske Øhav.
Det betød at jeg kunne starte sammen med tre af mine faste løbemakkere, som var tilmeldt 25 km distancen, hvor jeg var tilmeldt 50 km distancen. 50 km ruten var 2 x 25km ruten, hvilket betød at vi kunne løbe rundt sammen. Da mine tre makkere løb i mål, kunne jeg så løbe ud på anden omgang. På anden omgang var det et meget tyndt felt. Et ellers rigtigt godt arrangement blev ødelagt af, at arrangørerne havde glemt! At de havde en 50 km distance de også skulle have afviklet. Depoterne var halvtomme og forladte. Da 50 km-løberne kom i mål, var speakere og måltagere i gang med “for dem” mere interessante ting end at tage sig af 50 km-deltagerne.
Sko info: Jeg havde valgt at løbe i La Sportiva Bushido. Denne sko sidder utroligt tæt, som er det der skal til, hvor løbeteknikken komme på prøve, når der konstant skiftes retning på smalle stier. Trods den gode føling med underlaget, er der samtidig en utrolig komfort i denne sko! Men skulle jeg løbe længere end de 50 km, ville jeg nok vælge en anden sko, dette grundet i at den sidder meget tæt til de rigtig lange trailløb.
Det er med blandede følelser jeg skriver om dette løb. God start, fantastisk god rute der havde alt, hvad der skulle til for at lave et godt trailløb og 50 km god løbeoplevelse! Men en afslutning der gør, at jeg ikke kan anbefale dette løb.
Jeg kommer i mål i tiden 6:49:41 som nummer 11 ud af 21
Den 19. februar 2017, kl. 10.00 gik starten til Middelfart Canonball nr. 2 “som løbet hed”. Startsted: Middelfart – ved søbadet – tæt på den gamle Lillebæltsbro.
Smuk rute med udsigt til Lillebælt. Cirka 50 til deltagere skulle løbe Marathon og cirka 50 deltagere skulle løbe Halv-marathon 4 omgange for Halv-marathon og 8 omgange for et Marathon. Meget kuperet terræn på skovstier blandet med enkelte asfaltstykker. Marathon 40,9km og 1461 højdemeter.
Normalt laver jeg ikke løbsrapporter der omhandler Marathon-løb! Men fordi dette mest af alt bar præg af et trail-løb, så har jeg valgt at skrive denne løbsrapport.
Til dem der ikke helt ved hvad et Canonball er! Et Canonball-løb er den mest simple form for et arrangement af et løb. Startgebyret er typisk mellem 50 og 100kr Der er simpel tidstagning med et stopur. Tit er der ikke depoter med forplejning. Og selvfølgelig er der ikke trøjer eller medaljer.
Jeg havde tilmeldt mig Marathon-distancen ved Middelfart Canonball NR 2. Og til min store overraskelse var der både depot og en rigtig flot forplejning, samt en medalje til dem der gennemførte inde for 6 timer på Marathon-distancen.
Det havde regnet inden start og det regnede i perioder under løbet. Ruten var meget varieret og kuperet som der stod i info om løbet. Ruten bar selvfølgelig præg af al den regn. Jeg vidste ikke helt hvad det var jeg havde meldt mig til, men jeg kunne jo læse i løbs-info, at ruten var kuperet og at underlaget var på skovstier og enkelte stykker med asfalt. Jeg tænkte det måske var et løb, der kunne minde bare en lille smule, om et trail-løb. Mit sko-valg blev derfor landevejs-sko “asics gel kayano 24”.
Det skulle vise sig at mit sko-valg var forkert! Jeg skulle have valgt et par trail-sko til dette løb. Løbet mindede allermest om et trail-løb, med meget kuperet rute. Gode stigninger i etaper og nogle rigtig sjove nedløb, hvor man virkelig kunne få noget speed på! Hvis man altså havde haft trail-sko på. En utrolig sjov og fantastisk smuk rute. Tiderne i dette løb synliggjorde også at det ikke bare var et Marathon-løb, men mere et Marathon-trail. Vinderen løb i tiden 3.34.45 Og jeg blev nr. 16 ud af 48 deltagere i tiden 4.27.00
Det var et rigtigt godt løb, som jeg gerne deltager i igen. Og jeg kan kun på det varmeste anbefale dette løb.
Alt for mange skader opstår på grund af for svag coremuskulatur, led der ikke er fleksible “altså mobilitet i kroppen”, og manglende balance i kroppen.
Når man har en svag coremuskulatur, har man også typisk en dårlig balance i kroppen. Coremuskulaturen er den der holder sammen på rygsøjlen, og arme og ben der er festnet der til, gennem muskler og sener.
Din core eller, på dansk benævnt, kropsstamme/kropskorsettet består af alle de stabiliserende indre og ydre muskler, som ligger omkring din mave og ryg
Ryggens bevægelser skabes af de muskler, der ligger omkring rygsøjlen og bughulen (abdomen), og musklerne støtter hele rygstrukturen. Rygmusklerne er symmetrisk placeret på begge sider af rygsøjlen og sigzakker omkring torsoen fra skulder og bækken til rygsøjlen og ribbenene! Men ingen af musklerne krydser rygsøjlen.
Muskler og sener Muskler består af lange fiberbundter, som holdes sammen af bindevæv. De muskler, der kontrollerer ryggens bevægelser kaldes skeletmuskler, fordi de i begge ender er fastgjort til en knogle med sener. Når en muskel trækker sig sammen, vil den modsatte muskel slappe af, og knoglen vil bevæge sig. Ryggens muskler er arrangeret i tre overordnede lag.
– Overfladiske muskler Ryggens største muskler tilhører denne gruppe. Det er brede, trekantede muskler, som forbinder ryghvirvlernes tappe med skulderbladene og skulder-leddene. Musklerne der sidder omkring skuldrene, og musklerne der sidder på bryst og ryg under armene, som er festnet til rygsøjlen, gør at du kan lave det armsving, der giver balance i kroppen når du løber.
– Mellemliggende muskler Dette er overvejende remformede muskler som der går som en vifte op fra bækkenet og fastgøres til hvirvlerne, ribbenene og kraniet. Det er disse muskler der er med til at gøre, at hofter og bækken bliver stabilt under løb
– Dybe muskler De dybest liggende muskler er samtidig de korteste. De løber mellem hvirvlerne og sørger for at holde rygsøjlen lige. Som de andre muskler i kroppen! Trækker de sig sammen, eller slapper af, efter besked fra hjernen til nerverne, som giver et signal til musklerne.
Nogle af de typiske følger, af en for svag coremuskulatur: – Ømhed eller direkte smerter i lænden. – Løberknæ eller lignende – Iskias-smerter
Det er derfor ligeså nødvendigt at træne coremuskulaturen, som konditionen og andre muskler i kroppen.
En dårlig coremuskulatur, er lig med en dårlig balance i kroppen. Eksempelvis vil din hofte danse “ligesom i figur (B) på nedenstående billede” når du løber, hvilket vil belaste lænden og knæene enormt.
Som tidligere eliteløber RIKKE LØNHOLT siger: Få nu stabiliseret den hofte!
Et godt og nemt sted at starte er at træne de statiske øvelser. Lad os starte med planken
Lig med vægten på albuer og tæer. Spænd i mave og balder og hold kroppen rank og stiv. Hold denne position i 15 til 30 sekunder.
Rul om på siden
Sideplanken. Hold denne position i 15 til 30 sekunder.
Rul om på ryggen
Brug balder og baglår til at løfte kroppen fra gulvet, så du hviler på skulderblade og hæle. Hold ligeledes denne position i 15 til 30 sekunder.
Rul om på modsatte side af før og holden denne, ligeledes i 15 til 30 sekunder. Start derefter hele seancen igen, og gentag tre gange.
Hele seancen med planken kan du lave med bold. Dette giver karakter af statisk/dynamisk-muskeltræning, hvor du får balance med i træningen.
Planken som statisk, kan laves til at begynde med. Derefter mener jeg, at det vil være optimalt at anskaffe en bold og få balancen med ind i træningen. Tre gentagelser af planken rundt. “Front, sider og ryg” Tre gange om ugen. (eventuelt på kolde og regnfulde dage hvor man ikke vil ud og løbe.)
Hvor de statiske øvelser/træning er lette, men også lidt kedelige, så er den dynamiske træning/øvelser noget sjovere.
Den bedste stabilitetstræning du kan få, er ved at løbe i terræn. Hvis du kun løber på asfalt og jævne grustier! Så er du tvunget til at lave stabilitetstræning som planken, samt andre øvelser som mavebøjninger og armbøjninger og andre dynamiske øvelser. Men er du indstillet på andre træningsformer “Så som løb i terræn”! Så kan du have både coretræning, mobilitets og balancetræning, inkorporeret i løbetræningen.
Løb på bakker, hvor du hele tiden skal finde balancen, er en af de mest effektive måder at træne på. Her får du både konditionstræning, core, mobilitets og balancetræning på engang.
Bevægelse i terræn, hvor du kommer ud af komfortzonen og, hvor du dedikerer din fulde koncentration til balance og koordinering, er en af de bedste måder at træne din stabilitet og mobilitet.
Hvis man er så heldig, at have en nedlagt togbane i nærheden af, hvor man bor! Så er det et oplagt sted, at træne balancen og stabilisere sin coremuskulatur. Mulighederne er mange! Kun fantasien sætter grænser “eksempelvis gå eller løb på de træstammer du kan finde”. Det drejer sig om at gøre træningen sjov og underholdende.
Skrevet af: Hilmer Storm UTL/EOL (Ultra Trail-løber/Eventyrer og livsnyder)
Underlag: sand, sten, rullesten, store sten, jord, grusvej, markvej og natursti
Løbet er rangeret i ITRA (International Trail-Running Association)
Løbet er kvalifikation-løb til: Ultra-Trail du Mont-Blanc
Løbet blev afviklet på en 25 km lang rundstrækning med et par gode bakker. På de 100 km var der 2.175 højdemeter. Med start på parkeringspladsen ved Ordrup strand, løb vi langs stranden ud omkring Ordrup Næs. På strandstykkerne havde arrangøren sat blæsere op, så vi skulle holde på kasketten så den ikke blæste af. Strandstykkerne var samtidig godt varieret, med “meget løst” sand, der kunne trække nogle kalorier ud af stængerne. Når det løse sand endelig ophørte, blev det bare afløst af rullesten, hvor det næsten var umuligt at få fodfæste. Rullestenene voksede med tiden til sten, “i en størrelse” så man skulle have hænderne til hjælp. Der blev løbet over åbne marker med køer, bakker og de samme blæsere som der stod på stranden. Der blev også løbet en del på dyrestier, grus og jordveje og også her var der masser af bakker. Arrangørerne havde virkeligt været kreative, for at få os gjort godt trætte. Som om 100 kilometer og 2.175 højdemeter ikke skulle være nok? Med en lille gravhøj oven på Vejrhøj giver det 121 højdemeter! Op ad Vejrhøj, op på gravhøjen, ned på den anden side af Vejrhøj, “Og så for at det ikke skal være løgn!” retur igen. Sådan kunne de så få skruet 242 højdemeter sammen i et hug.
På parkeringspladsen ved Ordrup strand, hvor der var start og mål, var der også infocenter og forplejning på hver omgang. Et velorganiseret løb, med god information og virkelig god forplejning. Hvis jeg virkelig SKAL finde et kritikpunkt? Så vil det blive opmærkning og vejvisning på ruten! Hvis jeg ikke løb med nogen der havde løbet ruten før! Kunne jeg sagtens løbe forkert “Hvad også skete”. Når alt, kommer til alt! Kan dette løb, virkelig anbefales.
Jeg havde trænet seriøst og effektivt, op til dette mit første ultra trail-løb. Vægten var hvor den skulle være, jeg var trimmet, jeg var i kanon form og alt var bare som det skulle være. Aftenen før start fik jeg spist et godt og nærende måltid mad og jeg gik tidligt i seng! Jeg skulle bare være klar til det store løb næste morgen.
Men da jeg skulle sove begyndte tankerne og sommerfuglene i maven! Jeg kunne simpelthen bare ikke sove. Men efter nogle timer faldt jeg så endelig i søvn. Pludselig vågner jeg af mig selv, jeg kikker på klokken! Hvad Fa….! Det er morgen, jeg skulle have været op for en time siden. Enten har jeg sovet så godt at jeg bare har slukket vækkeuret i søvne? eller også har teknikken svigtet? Hurtigt på med løbetøjet og ad sted til start. Jeg startede et kvarter efter de andre var startet. Jeg havde ellers lavet en meget detaljeret plan for hele løbet. I store træk ville jeg finde nogle at løbe sammen med som løb omkring 9min./km og så øge farten lidt efter lidt mod slutningen.
Hele denne plan røg nu i vasken. I stedet gik jeg i panik og løb feltet op, og dermed hentede jeg på den første omgang “25km” de 15 minutter jeg var bagud. Da jeg kom op til feltet fortsatte jeg forbi, og løb til jeg var oppe ved de forreste. Da jeg så var oppe ved de forreste i feltet, gik jeg fuldstændig død! Nu var der virkelig krise, som man kunne have forventet, efter sådan en panik-handlig. Jeg røg godt og grundigt ned igennem feltet! For så at ligge som en af de sidste i feltet, da vi er i begyndelsen af tredje omgang.
Herefter løber jeg så, og fortæller mig selv, at det ikke er en muligt at opgive. Da jeg har fået indstillet hjernen på denne situation! Begynder jeg at forklare mig selv, at det alligevel ikke kan gøre mere ondt! Så jeg kan jo ligeså godt prøve at skrue farten en smule op, så jeg kan få de 4 point, så jeg kan blive rangeret i ITRA. Jeg får nu skruet farten op og begynder at hente nogle af mine konkurrenter. Jeg prøver bare at løbe mit eget tempo, upåvirket af hvordan de andre løber. Men så nogle gange hvor jeg er ved at miste modet, satte jeg tempoet yderligere op, for at hente nogle af dem foran. Nogle gange når jeg havde hentet nogle af de unge løbere! Så opgav de og begyndte at gå! Når de så, at de var blevet indhentet af en gammel mand der bare hilste og fortsatte udenom. Disse situationer gav mig et enormt boost, som jeg kunne løbe på adskillelige kilometer, inden den næste krise ramte.
Da der mangler cirka 15 kilometer får jeg en krise, hvor jeg simpelthen bare ikke kan få benene i gang med at løbe! Det gør undt alle steder i kroppen, jeg kan simpelthen ikke overtale benene til at bevæge sig hurtigere! End hvad der svarer til gang. Krisen er simpelthen enorm, og jeg er ikke sikker på jeg kan gå den i mål inden for tidsgrænsen til de 4 point.
Pludselig kan jeg se fire makkere i løb, komme bagfra. Da de henter mig, siger de at jeg skal løbe med. Jeg forklarer Dem min krisesituation, og at jeg prøver at gå den i mål inden for tidsgrænsen. De fortæller at de hver især har en kæmpe krise, men vil kæmpe sig i mål ved fælles hjælp, så de kan få de 4 point! De insisterer på at få mig med. Pludselig får jeg gang i benene, og løber i mål med disse fire makkere, som jeg takker mange gange. Jeg kommer over målstregen først af os fem løbere, og bliver nummer 20 ud af 50 deltagere, i tiden 14 timer 28 minutter. Tidsgrænsen var 15 timer og 30 minutter. Så de 4 point var hjemme for mig! Og mine fire HELTE som redede mig.
Sko info: Hele løbet løb jeg iSalomon S-Lab Sense 4 Ultra SG. En fantastisk let sko, hvor sålen beskytter mod skarpe sten og man har kontakt med underlaget man løber på. Vil man have en let sko og samtidig beskyttelse mod underlaget! Så koster det på komforten. Men med så meget sandstrand og blød skovbund er det ikke et problem at løbe 100 km eller mere i denne sko. En sko jeg med varmt hjerte kan anbefale.
Hver gang dette fantastiske løb 🙂 kommer op i mine tanker, kan jeg ikke lade være med at tænke på disse fire fantastiske mennesker. Det overskud de havde til hinanden, og til et fremmed menneske.
Som tidligere elitecykelrytter er jeg vant til kun, at fremme min egen position. Havde jeg mødt en der var gået død, havde jeg modsat mine fire helte, lige hjulpet ham det sidste stykke udover kanten! så jeg var sikker på, at der var en konkurrent mindre.
Dette mit første Ultra Trail-løb lærte mig så utroligt meget! Det lærte mig en masse om, hvad kroppen egentligt kan præstere, ved at arbejde med psyken. Mine fire helte lærte mig, at det kan betale sig, at have overskud til andre mennesker. Tak for et fantastisk løb. Det er ikke sidste gang jeg har løbet dette løb. Og jeg håber jeg med disse linjer har skabt interessen for, at andre løbere får lyst til at deltage i dette fantastiske løb.
