Kl. 05.30, lørdag den 6. august 2016, lød startskuddet
til ENDURE Dynafit Trail 100km.

• Løbets navn: ENDURE Dynafit Trail
• Arrangører: Jacob Juul Hastrup og Jesper Noer
• Land: Danmark
• Start: Højbjergvej, Ordrup
• Distance: 25, 50, 100 km
• Underlag: sand, sten, rullesten, store sten, jord, grusvej, markvej og natursti
• Løbet er rangeret i ITRA (International Trail-Running Association)
• Løbet er kvalifikation-løb til: Ultra-­Trail du Mont-­Blanc

Løbet blev afviklet på en 25 km lang rundstrækning med et par gode bakker.
På de 100 km var der 2.175 højdemeter.
Med start på parkeringspladsen ved Ordrup strand, løb vi langs stranden ud omkring Ordrup Næs.
På strandstykkerne havde arrangøren sat blæsere op, så vi skulle holde på kasketten så den ikke blæste af.
Strandstykkerne var samtidig godt varieret, med “meget løst” sand, der kunne trække nogle kalorier ud af stængerne.
Når det løse sand endelig ophørte, blev det bare afløst af rullesten, hvor det næsten var umuligt at få fodfæste.
Rullestenene voksede med tiden til sten, “i en størrelse” så man skulle have hænderne til hjælp.
Der blev løbet over åbne marker med køer, bakker og de samme blæsere som der stod på stranden.
Der blev også løbet en del på dyrestier, grus og jordveje og også her var der masser af bakker.
Arrangørerne havde virkeligt været kreative, for at få os gjort godt trætte.
Som om 100 kilometer og 2.175 højdemeter ikke skulle være nok?
Med en lille gravhøj oven på Vejrhøj giver det 121 højdemeter!
Op ad Vejrhøj, op på gravhøjen, ned på den anden side af Vejrhøj,
“Og så for at det ikke skal være løgn!” retur igen.
Sådan kunne de så få skruet 242 højdemeter sammen i et hug.

På parkeringspladsen ved Ordrup strand, hvor der var start og mål, var der også infocenter og forplejning på hver omgang.
Et velorganiseret løb, med god information og virkelig god forplejning.
Hvis jeg virkelig SKAL finde et kritikpunkt? Så vil det blive opmærkning og vejvisning på ruten!
Hvis jeg ikke løb med nogen der havde løbet ruten før!
Kunne jeg sagtens løbe forkert “Hvad også skete”.
Når alt, kommer til alt! Kan dette løb, virkelig anbefales.

Jeg havde trænet seriøst og effektivt, op til dette mit første ultra trail-løb. Vægten var hvor den skulle være, jeg var trimmet, jeg var i kanon form og alt var bare som det skulle være.
Aftenen før start fik jeg spist et godt og nærende måltid mad og jeg gik tidligt i seng! Jeg skulle bare være klar til det store løb næste morgen.

Men da jeg skulle sove begyndte tankerne og sommerfuglene i maven! Jeg kunne simpelthen bare ikke sove.
Men efter nogle timer faldt jeg så endelig i søvn.
Pludselig vågner jeg af mig selv, jeg kikker på klokken!
Hvad Fa….! Det er morgen, jeg skulle have været op for en time siden.
Enten har jeg sovet så godt at jeg bare har slukket vækkeuret i søvne? eller også har teknikken svigtet?
Hurtigt på med løbetøjet og ad sted til start.
Jeg startede et kvarter efter de andre var startet. Jeg havde ellers lavet en meget detaljeret plan for hele løbet.
I store træk ville jeg finde nogle at løbe sammen med som løb omkring 9min./km og så øge farten lidt efter lidt mod slutningen.

Hele denne plan røg nu i vasken.
I stedet gik jeg i panik og løb feltet op, og dermed hentede jeg på den første omgang “25km” de 15 minutter jeg var bagud.
Da jeg kom op til feltet fortsatte jeg forbi, og løb til jeg var oppe ved de forreste.
Da jeg så var oppe ved de forreste i feltet, gik jeg fuldstændig død!
Nu var der virkelig krise, som man kunne have forventet, efter sådan en panik-handlig.
Jeg røg godt og grundigt ned igennem feltet! For så at ligge som en af de sidste i feltet, da vi er i begyndelsen af tredje omgang.

Herefter løber jeg så, og fortæller mig selv, at det ikke er en muligt at opgive.
Da jeg har fået indstillet hjernen på denne situation! Begynder jeg at forklare mig selv, at det alligevel ikke kan gøre mere ondt!
Så jeg kan jo ligeså godt prøve at skrue farten en smule op, så jeg kan få de 4 point, så jeg kan blive rangeret i ITRA.
Jeg får nu skruet farten op og begynder at hente nogle af mine konkurrenter.
Jeg prøver bare at løbe mit eget tempo, upåvirket af hvordan de andre løber.
Men så nogle gange hvor jeg er ved at miste modet, satte jeg tempoet yderligere op, for at hente nogle af dem foran.
Nogle gange når jeg havde hentet nogle af de unge løbere! Så opgav de og begyndte at gå! Når de så, at de var blevet indhentet af en gammel mand der bare hilste og fortsatte udenom.
Disse situationer gav mig et enormt boost, som jeg kunne løbe på adskillelige kilometer, inden den næste krise ramte.

Da der mangler cirka 15 kilometer får jeg en krise, hvor jeg simpelthen bare ikke kan få benene i gang med at løbe!
Det gør undt alle steder i kroppen, jeg kan simpelthen ikke overtale benene til at bevæge sig hurtigere! End hvad der svarer til gang.
Krisen er simpelthen enorm, og jeg er ikke sikker på jeg kan gå den i mål inden for tidsgrænsen til de 4 point.

Pludselig kan jeg se fire makkere i løb, komme bagfra.
Da de henter mig, siger de at jeg skal løbe med.
Jeg forklarer Dem min krisesituation, og at jeg prøver at gå den i mål inden for tidsgrænsen.
De fortæller at de hver især har en kæmpe krise, men vil kæmpe sig i mål ved fælles hjælp, så de kan få de 4 point! De insisterer på at få mig med.
Pludselig får jeg gang i benene, og løber i mål med disse fire makkere, som jeg takker mange gange.
Jeg kommer over målstregen først af os fem løbere, og bliver nummer 20 ud af 50 deltagere, i tiden 14 timer 28 minutter.
Tidsgrænsen var 15 timer og 30 minutter.
Så de 4 point var hjemme for mig! Og mine fire HELTE som redede mig.

Hver gang dette fantastiske løb 🙂 kommer op i mine tanker, kan jeg ikke lade være med at tænke på disse fire fantastiske mennesker.
Det overskud de havde til hinanden, og til et fremmed menneske.

Som tidligere elitecykelrytter er jeg vant til kun, at fremme min egen position. Havde jeg mødt en der var gået død, havde jeg modsat mine fire helte, lige hjulpet ham det sidste stykke udover kanten! så jeg var sikker på, at der var en konkurrent mindre.

Dette mit første Ultra Trail-løb lærte mig så utroligt meget!
Det lærte mig en masse om, hvad kroppen egentligt kan præstere, ved at arbejde med psyken.
Mine fire helte lærte mig, at det kan betale sig, at have overskud til andre mennesker.
Tak for et fantastisk løb. Det er ikke sidste gang jeg har løbet dette løb.
Og jeg håber jeg med disse linjer har skabt interessen for, at andre løbere får lyst til at deltage i dette fantastiske løb.

Skrevet og løbet af:
Hilmer Storm